Skal du have udført isolering af etageadskillelse, og skal det gøres med de bedste materialer? Så står vi hos Lykkebjerg Isolering klar til at hjælpe dig. Vi er et professionelt isoleringsfirma med årelang erfaring som står til din rådighed i Odsherred, Holbæk, Roskilde og hele København.
Vi udfører isoleringsopgaver med flere forskellige materialer, herunder blandt andet Superglass glasuld. Så uanset om du skal have fikset din gulvisolering i sommerhuset eller om du ønsker at nedbringe varmeregningen i din bolig, så kan vi hjælpe dig i mål.
Øverst her på siden finder du en prisberegner, hvor du nemt og hurtigt selv kan udregne en pris på isolering af etageadskillelse hjemme ved dig.
Isolering af etageadskillelse kan udføres på flere forskellige måder
Man kan enten bore huller i gulvet fra den øverste etage og blæse isoleringen ind i etageadskillelsen igennem hullerne. Når opgaven er udført, lukker vi hullerne igen. Denne metode benyttes ofte ved boliger i flere plan eller ved ejerlejligheder, da man derved ikke behøver at involvere naboer.
En anden mulighed kan være at bore huller i loftet fra etagen nedenunder og blæse isoleringen op i etageadskillelsen. Efter endt arbejde fylder vi ligeledes hullerne igen, og når der er blevet malet, kan proceduren oftest slet ikke ses.
Den sidste måde vi kan udføre Isolering i etageadskillelse på, er ved at bore huller i muren udefra og derved fylde etageadskillelsen op med et langt rør, der føres ind udefra. Denne måde er også meget brugt, specielt hvis man samtidig får udført hulmursisolering. Vi sørger for at fugerne efterfølgende bliver fyldt med en fugefarve, som er så tæt på den eksisterende som muligt.